LUKAS 6:2-32

²Men nogle af Farisæerne sagde: “Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre på Sabbaten?”

³Og Jesus svarede og sagde til dem: “Have I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?

⁴hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste og gav også dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Præsterne alene.”

⁵Og han sagde til dem: “Menneskesønnen er Herre også over Sabbaten.”

⁶Men det skete på en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lærte. Og der var der en Mand, hvis højre Hånd var vissen.

⁷Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare på ham, om han vilde helbrede på Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for.

⁸Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Hånd: “Rejs dig og stå frem her i Midten!” Og han rejste sig og stod frem.

⁹Men Jesus sagde til dem: “Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?”

¹⁰Og han så omkring på dem alle og sagde til ham: “Ræk din Hånd ud!” Og han gjorde det; da blev hans Hånd sund igen som den anden.

¹¹Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.

¹²Men det skete i disse Dage, at han gik ud på et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.

¹³Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han også kaldte Apostle:

¹⁴Simon, hvem han også kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus

¹⁵og Matthæus og Thomas, Jakob, Alfæus's Søn, og Simon, som kaldes Zelotes,

¹⁶Judas, Jakobs Søn, og Judas Iskariot, som blev Forræder.

¹⁷Og han gik ned med dem og stod på et jævnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,

¹⁸som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene Ånder;

¹⁹og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.

²⁰Og han opløftede sine Øjne på sine Disciple og sagde: “Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.

²¹Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.

²²Salige er I, når Menneskene hade eder, og når de udstøde eder og håne eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.

²³Glæder eder på den Dag og jubler; thi se, eders Løn er stor i Himmelen. Thi på samme Måde gjorde deres Fædre ved Profeterne.

²⁴Men ve eder, I rige, thi I have allerede fået eders Trøst.

²⁵Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.

²⁶Ve eder, når alle Mennesker tale godt om eder; thi på samme Måde gjorde deres Fædre ved de falske Profeter.

²⁷Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;

²⁸velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.

²⁹Den, som slår dig på den ene Kind, byd ham også den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!

³⁰Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!

³¹Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligeså skulle også I gøre imod dem!

³²Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere elske dem, som dem elske.