LUKAS 1:8-42

⁸Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,

⁹tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.

¹⁰Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.

¹¹Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre Side af Røgelsesalteret.

¹²Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.

¹³Men Engelen sagde til ham: “Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.

¹⁴Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;

¹⁵thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders Liv,

¹⁶og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.

¹⁷Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk.”

¹⁸Og Sakarias sagde til Engelen: “Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.”

¹⁹Og Engelen svarede og sagde til ham: “Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.

²⁰Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid,”

²¹Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.

²²Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.

²³Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.

²⁴Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:

²⁵“Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.”

²⁶Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,

²⁷til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.

²⁸Og Engelen kom ind til hende og sagde: “Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!”

²⁹Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.

³⁰Og Engelen sagde til hende: “Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud.

³¹Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.

³²Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.

³³Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme.”

³⁴Men Maria sagde til Engelen: “Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?”

³⁵Og Engelen svarede og sagde til hende: “Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.

³⁶Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.

³⁷Thi intet vil være umuligt for Gud.”

³⁸Men Maria sagde: “Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!” Og Engelen skiltes fra hende.

³⁹Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.

⁴⁰Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.

⁴¹Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd

⁴²og råbte med høj Røst og sagde: “Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!