31 Men søger hans Rige, så skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være.
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente på deres Herre, når han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, når han kommer og banker på, kunne lukke op for ham.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gå om og varte dem op,
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det således, da ere disse Tjenere salige.
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
40 Vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.”
41 Men Peter sagde til ham: “Herre! siger du denne Lignelse til os eller også til alle?”
42 Og Herren sagde: “Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: “Min Herre tøver med at komme” og så begynder at slå Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
46 da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro:
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have få Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
49 Ild er jeg kommen at kaste på Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
50 Men en Dåb har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred på Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid,
52 Thi fra nu af skulle fem i ét Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.”
54 Men han sagde også til Skarerne: “Når I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker således.
55 Og når I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede: og det sker.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
57 Og hvorfor dømme I ikke også fra eder selv, hvad der er det rette?
