Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - LUKAS - LUKAS 12

LUKAS 12:31-57

Help us?
Click on verse(s) to share them!
31Men søger hans Rige, så skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
32Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
33Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
34Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være.
35Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
36Og værer I ligesom Mennesker, der vente på deres Herre, når han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, når han kommer og banker på, kunne lukke op for ham.
37Salige ere de Tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gå om og varte dem op,
38Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det således, da ere disse Tjenere salige.
39Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
40Vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.”
41Men Peter sagde til ham: “Herre! siger du denne Lignelse til os eller også til alle?”
42Og Herren sagde: “Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
43Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.
44Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
45Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: “Min Herre tøver med at komme” og så begynder at slå Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
46da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro:
47Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
48men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have få Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
49Ild er jeg kommen at kaste på Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
50Men en Dåb har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
51Mene I, at jeg er kommen for at give Fred på Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid,
52Thi fra nu af skulle fem i ét Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
53De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.”
54Men han sagde også til Skarerne: “Når I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker således.
55Og når I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede: og det sker.
56I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
57Og hvorfor dømme I ikke også fra eder selv, hvad der er det rette?

Read LUKAS 12LUKAS 12
Compare LUKAS 12:31-57LUKAS 12:31-57