7 Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gå som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
8 Såfremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
9 Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
10 Dine Kinder er yndige med Snorene, din Hals med Kæderne.
11 Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
12 Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
13 min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
14 min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingårde.
15 Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
16 Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
17 vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
