22Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.”
23Efter så at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud af Mose Lov og af Profeterne, fra årle om Morgenen indtil Aften.
24Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.
25Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: “Rettelig har den Helligånd talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:
26“Gå hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstå og se med eders Øjne og ikke se;
27thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem.”
28Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle også høre.”
29Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.* { *Verset mangler i de vigtigste Håndskrifter. }
30Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,
31idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.