27Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
28Og han sagde til dem: âI vide, hvor utilbĂžrligt det er for en jĂždisk Mand at omgĂ„s med eller komne til nogen, som er af et fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
29Derfor kom jeg ogsĂ„ uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spĂžrger eder da, af hvad Ă
rsag I hentede mig?â
30Og Kornelius sagde: âFor fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et strĂ„lende KlĂŠdebon,
31og han sagde: Kornelius! din BĂžn er hĂžrt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
32Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde, til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, nÄr han kommer.
33Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Ă
syn for at hĂžre alt, hvad der er dig befalet af Herren.â
34Men Peter oplod Munden og sagde: âJeg forstĂ„r i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
35men i hvert Folk er den, som frygter ham og gĂžr RetfĂŠrdighed, velkommen for ham;
36det Ord, som han sendte til Israels BĂžrn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
37I kende det, som er udgÄet over hele JudÊa, idet det begyndte fra GalilÊa, efter den DÄb, som Johannes prÊdikede,
38det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den HelligÄnd og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvÊldede af DjÊvelen; thi Gud var med ham;
39og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort bÄde i JÞdernes Land og i Jerusalem, han, som de ogsÄ sloge ihjel, idet de hÊngte ham pÄ et TrÊ.
40Ham oprejste Gud pÄ den tredje dag og gav ham at Äbenbares,