1Brødre! om også et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en sådan til Rette, I åndelige! med Sagtmodigheds Ånd, og se til dig selv, at ikke også du bliver fristet!
2Bærer hverandres Byrder og opfylder således Kristi Lov!
3Thi når nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han sig selv.
4Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i Forhold til sig selv alene, og ikke til Næsten;
5thi hver skal bære sin egen Byrde.
6Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som underviser ham.
7Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske sår, det skal han også høste.
8Thi den, som sår i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som sår i Ånden, skal høste evigt Liv af Ånden.
9Men når vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, såfremt vi ikke give tabt.
10Så lader os altså, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!
11Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min egen Hånd!
12Alle de, som ville tage sig godt ud i Kødet, de tvinge eder til at lade eder omskære, alene for at de ikke skulle forfølges for Kristi Kors's Skyld.
13Thi ikke engang de, som lade sig omskære, holde selv Loven; men de ville, at I skulle lade eder omskære, for at de kunne rose sig af eders Kød*. { *Eders Omskærelse. }
14Men det være langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi Kors, ved hvem Verden er korsfæstet for mig, og jeg for Verden.
15Thi hverken Omskærelse eller Forhud er noget, men en ny Skabning.
16Og så mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!
17Herefter volde ingen mig Besvær; thi jeg bærer Jesu Mærketegn* på mit Legeme: { *Mærker af Sår for Kristi Skyld. 2 Kor. 4, 10. K. 11, 23 flg. }
18Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd, Brødre! Amen.
