1 Til Sangmesteren. Al-mut-labben*. En Salme af David. { *måske et Musikudtryk; Betydningen er ukendt. }
2 Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
3 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
4 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.
5 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.
6 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
7 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
8 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
9 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
10 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
11 og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
12 Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
