7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
8 “Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!”
