7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.
9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.
10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.
11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
12 At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
14 mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
