7 Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
8 tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.
9 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
10 mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
11 Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.
12 Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
13 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
14 Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
15 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
16 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
17 din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
