4 Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,
5 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
6 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
7 Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
8 tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.
9 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
10 mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
11 Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.
12 Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
