3 lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
4 Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,
5 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
6 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
7 Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
8 tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.
9 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
10 mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
