4 Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.
5 Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!
6 Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?
7 Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!
8 Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!
9 Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;
10 ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;
11 Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden;
