7 HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!
8 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
9 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
10 På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
11 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
12 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
13 Visselig hvæsser han* atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter; { *dvs. den Gudløse. }
14 men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.
15 Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
16 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
17 Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.
