60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,
62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;
63 Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
65 Da vågned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
69 han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.
