10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;
13 han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
19 de talte mod Gud og sagde: “Kan Gud dække Bord i en Ørken?
20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?”
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem få.
30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,
31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.
