1 En Maskil* af Asaf. Lyt, mit folk, til min lære, bøj eders Øre til ord fra min Mund; { *se til Sl. 32, 1. }
2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,
3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,
7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud
9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag* - { *Verset bryder Sammenhengen og synes at være et Indskud andetstedsfra. }
10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;
13 han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;
14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
19 de talte mod Gud og sagde: “Kan Gud dække Bord i en Ørken?
20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?”
21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem få.
