3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus*, satte deres Tegn som Tegn deri. { *dvs. Templet; samme Ord bruges i 2 Mos. 27, 21 o. a. St. om Åbenbaringsteltet og i Sl. 74, 8 i flertal om Synagogerne. }
5 Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 De tænkte: “Til Hobe udrydder vi dem!” De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
11 Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
14 du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
