19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Dårer,
23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
