4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
10 (Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag).
11 De siger: “Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?”
12 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
15 Men jeg tænkte: “Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.”
16 Så grunded jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme*, skønned, hvordan deres Endeligt bliver: { *måske: Guds hellige Tanker. }
18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
