17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme*, skønned, hvordan deres Endeligt bliver: { *måske: Guds hellige Tanker. }
18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
20 De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
21 Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Hvem har jeg i Himlen?* Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden! { *dvs. foruden dig. }
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
