12 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
15 Men jeg tænkte: “Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.”
16 Så grunded jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme*, skønned, hvordan deres Endeligt bliver: { *måske: Guds hellige Tanker. }
18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
