1 En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
10 (Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag).
11 De siger: “Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?”
