7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
9 fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig;
11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
16 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
18 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre* blive en Fælde; { *dvs. Offermåltider. }
24 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
25 Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme nå dem;
26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
28 Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke få Del i din Retfærd;
29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
