3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
5 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
6 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
9 fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig;
11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
16 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
18 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre* blive en Fælde; { *dvs. Offermåltider. }
24 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
