16 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
18 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre* blive en Fælde; { *dvs. Offermåltider. }
24 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
25 Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme nå dem;
26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
28 Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke få Del i din Retfærd;
29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
32 det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
33 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
