4 jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
5 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
6 Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.
7 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
8 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela.
9 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
10 Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
11 de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
12 Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
13 Det var ikke en Fjende, som håned mig - det kunde bæres; min uven ydmyged mig ej - ham kunde jeg undgå;
14 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
15 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus.
