11 de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
12 Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
13 Det var ikke en Fjende, som håned mig - det kunde bæres; min uven ydmyged mig ej - ham kunde jeg undgå;
14 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
15 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus.
16 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!
17 Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
18 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
19 og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
20 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
21 På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.
22 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
23 Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
