17 når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
18 Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
