3 både høj og lav, både rig og fattig!
4 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
5 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
6 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
7 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
8 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
9 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
10 og aldrig få Graven at se;
11 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
12 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
13 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
