7 Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.
8 Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde:
9 “En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!”
10 Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.
11 Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.
12 Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.
13 Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.
