1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme.
2 Jeg biede trolig på Herren, han bøjed sig til mig og hørte mit Skrig.
3 Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,
4 en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.
5 Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.
6 Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.
7 Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.
8 Da sagde jeg: “Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;
9 at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.”
