Text copied!
Bibles in Danish

SALME 37:14-29 in Danish

Help us?

SALME 37:14-29 in Hellig Bibel

14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.
16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
17 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;
19 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.
20 Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENS Fjender, de svinder, de svinder som Røg.
21 Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.
23 Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;
24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.
25 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;
26 han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
27 Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;
28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;
29 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
SALME 37 in Hellig Bibel