1 Af David. Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!
2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.
3 Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,
4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.
5 Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind
6 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.
7 Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.
8 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.
9 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.
10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.
11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.
12 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.
16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
17 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;
