7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
10 alle mine Ledemod sige: “HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!”
11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
