19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
20 Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: “Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!”
22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
24 døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
25 Og sige i Hjertet: “Ha! som vi ønsked!” lad dem ikke sige: “Vi slugte ham!”
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: “Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!”
