3 HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.
4 Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.
5 Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!
6 Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.
7 Jeg tænkte i min Tryghed: “Jeg rokkes aldrig i Evighed!”
8 HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet.
9 Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:
10 “Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?
