3 Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
4 Lad mig kende dine Veje, HERRE, lær mig dine Stier.
5 Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
10 Alle HERRENS Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
15 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.