9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
15 Han udslynged Pile, adsplittede dem*, Lyn i Mængde og skræmmede dem. { *Fjenderne. 1 Sam. 7, 10. }
16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trussel, HERRE, for din Vredes Pust.
17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
