2 Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
3 HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Øren!
8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
15 Han udslynged Pile, adsplittede dem*, Lyn i Mængde og skræmmede dem. { *Fjenderne. 1 Sam. 7, 10. }
