Text copied!
Bibles in Danish

SALME 119:90-108 in Danish

Help us?

SALME 119:90-108 in Hellig Bibel

90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
SALME 119 in Hellig Bibel