87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
