79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: “Hvornår mon du trøster mig?”
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
