39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 De frække håned mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62 Jeg står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, så jeg kan lære dine Bud!
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: “Hvornår mon du trøster mig?”
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
