39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 De frække håned mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
