Text copied!
Bibles in Danish

SALME 119:146-170 in Danish

Help us?

SALME 119:146-170 in Hellig Bibel

146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147 Årle råber jeg til dig om Hjælp og bier på dine Ord.
148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke på Sinde.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
SALME 119 in Hellig Bibel