138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
