120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
